Affaldssortering
Kronprinsessegården 1
Beholdere til affaldssortering står i inddækningen i parkeringsgården. Sortér selv, affaldssække må ikke stilles ved siden af beholderne.
Batterier afleveres i batteribeholderen
Bioaffald se madaffald.
Blomster, afskårne blomster er madaffald. Potteplanter er restaffald, se nedenfor.
Byggeaffald skal på kommunens genbrugsstation, også et nedrevet køkken. Må ikke henstå natten over på ejendommen eller på fortovet.
Elektronik er ledninger, stikdåser, små computere, printere, mindre køkkenmaskiner, opladere, småt el-værktøj.
Farligt affald er maling, malingbøtter, blækpatroner, opløsningsmidler, kemikalier, elpærer, kosmetik, lysstofrør, spraydåser, håndsprit og emballage, som har indeholdt farligt affald. Lægges i bakken, som er skruet på lågen af skabet til farligt affald.
Genbrug. Benyt byttereolen over for vaskekælderen til gode ting, Brug også genbrugsbutikker og kommunens genbrugsstationers bytterum til ting, som er for gode til at blive smidt ud
Glas er alle typer glas, flasker og glasskår fra husholdningen. Der må gerne være låg på glassene. Andet glas skal i beholderen ved storskraldcontaineren.
Madaffald er alt organisk fra madlavningen, både råt og tilberedt, f. eks. æggeskaller, kaffegrums, brugt køkkenrulle, krydderurter (men ikke potten). Skal pakkes i grønne plasticposer. Ekstra poser hænger i kurven i affaldsinddækningen og er gratis.
Medicinrester og kanyler skal afleveres på apoteket.
Metal er metalemballage fra fødevarer, sølvpapir, foliebakker. Det er også værktøj, køkkengrej, bestik, gryder og pander
Nedfaldsskakten, se restaffald.
Pap og papkasser: Papæsker skal klappes eller trampes sammen. Brugte pizzabakker er ikke pap men restaffald.
Papir: Aviser, ugeblade, reklamer, kuverter, printerpapir, bøger. Kun tørt papir. Vådt papir er restaffald.
Plast: Plastemballage og kartoner fra mad og ting, herunder mælkekartoner. Desuden plastbestik, plastfolie m.m.
Potteplanter (muld, jord, planter og krukker) er restaffald. Det må ikke sorteres som madaffald.
Restaffald skal i nedfaldsskakten eller i beholderen ved storskraldcontaineren. Det er affald, som ikke kan sorteres til genbrug, f.eks. bleer, hygiejneaffald samt snasket papir, brugte pizzabakker og vådt pap. Skal pakkes i vandtæt pose. Nedfaldsskakten er ikke til glas, flasker og skarpe genstande, såsom knive og andre skarpe ting. Ikke aviser, reklameaviser mm.
Storskraldcontaineren er til ting, som er for store til nedfaldsskakten og for store til beholderne for genanvendeligt affald. Storskrald lægges i beholderen ved containeren. Viceværten fylder containeren. Det sorteres på kommunens genbrugsstation. Hårde hvidevarer skal beboerne selv bortskaffe.
26. april 2024
Ovenstående er en sammenfatning af Københavns Kommunes retningslinjer. Opdateres, når der kommer nye retningslinjer.